Michael Johansen

Livet er ikke lutter lagkage – Der er da også VAFLER!!!

  • RSS
  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Youtube

Klynkeri over gensidig forsørgelsespligt

Posted by Michael July - 12 - 2014 0 Comment

Den, der ikke selv kan

I Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953 § 75. stk. 2. står der: “Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.”

Læst med omvendt fortegn er gensidig forsørgerpligt en grundlovsbestemt pligt. Enhver skal forsørge sig og sine. Med “sine” menes husstanden i en temmelig bred forstand. Ægtefælle, egne børn, forældre og andre aner, tyende og tyendes eventuelle børn (og sikkert flere endnu).

At det overhovedet er nødvendigt at uddybe grundloven lige på dette område, er mig komplet uforståeligt. Og endnu mere uforståeligt er det for mig, at nogen opponerer mod denne sunde grundlovsbaserede pligt.

På Facebook spørger min bekendte Flemming Nielsen: “Jeg synes mennesker skal behandles som enkeltstående individer. Skal gensidig forsørgerpligt så også gælde for folk der bor i kollektiv?”

Ja selvfølgelig Flemming!

Det er vel da for Helveg hele ideen med et kollektiv? At man sørger for hverandre – for sig og sine?

Samlivsformerne har gennem de sidste 30-40 år ændret sig betydeligt, og der er i dag par, som uden at være gift lever sammen igennem årtier med fast ejendom og børn. Det er vel helt naturligt, reglerne for tildeling af offentlige ydelser, herunder kontanthjælp, tilpasses de nye samlivsformer?

Der kan helt sikkert findes eksempler, hvor nye regler vil ramme for hårdt. Men samtidig må man gøre sig klart, der findes samboende ikke-gifte, hvor den ene er velhavende, mens samleveren går arbejdsløs derhjemme. Er det rimeligt, samfundet i et sådant tilfælde skal betale kontanthjælp til den hjemmegående samlever?

Danmark er også en form for kollektiv, hvor vi som statsborgere tager os kollektivt af de, som ikke er i stand til at forsørge sig selv og sine i deres eget lille kollektiv – f.eks. i form af en familie.

Fra udvikling til degeneration

Danmark har degenereret sig til et niveau, hvor de få skaffedyr tvinges til at brødføde de mange. Og hvor de mange finder det helt naturligt, at lade de få om af forsørge dem – uden på nogen måde selv at ville bidraget til opretholdelsen af kollektivet.

Velfærdsstatens hensigt

Illustration af Silvia Morandotti

Det har aldrig været f.eks. Thorvald Staunings mening, de få skulle forsørge de mange. Hans ideal var – som grundloven foreskriver – at enhver forsørgede sig og sine; men at vi som kollektiv tog os af de få og svageste, der af forskellige årsager ikke selv magtede dette, så de kunne leve en anstændig tilværelse.

Leve en anstændig tilværelse!

Ikke leve en tilværelse der nødvendigvis matcher , eller, som i nogen tilfælde, overstiger den tilværelse, den betalende part, skatteyderen, selv må lever under.

Velfærdsstatens endeligt

Illustration af Silvia Morandotti

Hvis Stauning i dag stod op fra graven, og så, hvad Danmark socialt har degenereret sig til, ville han omgående falde død om igen!

Som samfundet har degenereret sig, kan det rimelige i fælles forsørgelsespligt bestemt diskuteres.

Der er nogle klare “stordriftsfordele” ved at bo flere i samme husstand, og jeg finder det absolut rimeligt, det offentlige (= forvalterne af mine tvangsopkrævede skattekroner) regulerer uddelingen af hjælp til samlevende, uanset om forholdet bygger på et kollektiv, samlivspar eller på et religiøst ritual.

Offentlig forsørgelse har degenereret sig fra at være en håndsrækning, en hjælp fra kollektivet, til at blive opfattet som en ret.

En tiltaget og tiltagende ret-til-opfattelse som igen medfører kollektivets ledelse misforståede pligt-til- opfattelse af, at skulle omfordele udkommet af de stadig færre skaffedyrs indsats efter eget forgodtbefindende.

En ret der i den grad truer med at splitte samfundet, når de få ikke længere er villige til at lade sig udbytte.

De udbyttedes oprør

Den tid er ved at indfinde sig – med stormskridt! Så jeg forstår godt, der bliver klynket, grædt og hylet i de små vi-er-jo-ikke-gift-hjem.

  • fra at kunne bo flot (med hænderne dybt i mine lommer)
  • fra at have råd til flotte fester både for guldklumpen og sig selv (med hænderne dybt i mine lommer)
  • fra at kunne tage til eksotiske feriemål (med hænderne dybt i mine lommer)
  • fra at leve omgivet af mærkevare og luksusmad (med hænderne dybt i mine lommer)
  • fra at kunne have en “hjemmegående” husmor/far (fordi hænderne er dybt i mine lommer)
  • fra at kunne leve sorgløst på andres regning –

til nu pludselig at skulle tage ansvar for egen økonomi. Hvis resultatet af fælles forsørgelsespligt er, at par flytter fra hinanden, skyldes det én af to muligheder:

Enten har de ikke sat tæring efter næring, men forventet kollektivet betalte for deres fortsatte underhold uden nogen modydelse.

Eller også at de er kynisk beregnende, og bevist vælger et smuthul, så de fortsat kan leve af skaffedyrernes penge.

Det første kan der gøres noget ved – det sidste skal der gøres nok ved!

Naboen vil ikke længere betale

Kontanthjælp er en trangsbestemt ydelse, der skal reserveres til de få tilfælde, hvor trangen er konstateret og reel. Alt andet er en hån mod skatteyderne!

At en kontanthjælpsmodtager ikke ønsker at være afhængig af sin samlever, og at det skulle være uretfærdigt, at samleveren skal optræde som forsøger; det er at have fine fornemmelser, som det bestemt ikke kan påhvile samfundet og skatteyderne at betale for. Jeg finder det endog meget vanskeligt at forstå, det skulle påhvile mig at betale frem for samleveren, der dog selv får noget ud af forholdet.

Jeg ser stadig flere, der som jeg, ikke længere vil finde sig i, at se sin indkomst gennem tvangsopkrævning blive omfordelt til f.eks. massiv indvandring, kriminelle, en evigt voksende offentlig sektor, bycykler til 80.000 kr/stk, kunst i gadebilledet, spindoktorer, underbukser, Melodi Grand Freax, Ny-Cirkus … og til mennesker der reelt blot kunne sætte tæring efter næring og klare sig selv – og sine!

Min mangel på empati

Men forstår jeg da slet ikke disse menneskers ulykkelige situation?

Åh jo. Jeg forstår livet har ramt dem, som livet rammer så mange andre. Jeg forstår, de har levet livet, og nu må stramme livremmen ind. Og jeg forstår, de troede, de blot kunne leve uforstyrret videre for mine og andres penge.

Ja, det kan koste dem hus og bil, børnenes privatskole, mærkevarertøjet – og den årlige skitur og sommerferien i syden.

Om jeg slet ikke har medfølelse med dem?

Jo da. Men min empati rækker kun til at mene, deres forældre burde have opdraget dem til at leve for egne midler og ikke tage som givet, at naboen bare betaler, når livet banker på.

At blive arbejdsløs er en omvæltning med konsekvenser. Vi kan som samfund række en hånd for at afbøde de værste; men det er Helveg mig ikke rimeligt, jeg skal lide afsavn, mens jeg betaler for, naboens samlever går rundt derhjemme.

Omstillingen fra blot som et barn at kunne kræve ind, til at blive voksen og selv skulle tage ansvar, gør ondt. Men omstillingen er strengt nødvendig, hvis samfundets sammenhængskraft skal bestå. Og det er på høje tid, omstilling sker!

Og lige til sidst

Inden du eventuelt flipper ud med trusler og forbandelser i kommentarer herunder: Jeg har selv været både der og meget længere ude endnu. Jeg har på egen krop og sjæl oplevet systemet tage “kærligt” hånd om mig og min familie i en grad, de færreste gør sig begreb om.

Så undlad at komme med kommentarer som “jeg ville ønske, du selv kom i samme situation”. De bider ikke!

Læs eventuelt også: Denmark’s Party Boat and the Ever-Expanding Welfare State

Du er velkommen til at dele dit synspunkt, selvom du er kritisk eller uenig med mig.


Den eneste betingelse er, at du accepterer at følge mine få enkle og fornuftige husregler.
Du kan finde reglerne her: [Reglerne er ikke skrevet endnu]


Alle kommentarer skal godkendes af en moderator, før de offentliggøres.

---

Feel free to share your point of view, even if you are critical or disagree with me.


The only condition is that you agree to follow my few simple and reasonable house rules.
You can find the rules here: [The rules has not been written yet]


All comments are subject to moderation before being published.

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield


Sponsorer

  • Cheap Green Reliable Web Hosting From HostGator.com
  • There’s Power in the Web! $5.99 Domains at GoDaddy.com