Michael Johansen

Livet er ikke lutter lagkage – Der er da også VAFLER!!!

  • RSS
  • Facebook
  • Twitter
  • Linkedin
  • Youtube

Tak til Københavns zoologiske have

Posted by Michael February - 9 - 2014 0 Comment
Thank you to Zoologisk Have in Copenhagen

Thank you Copenhagen Zoo

Komisk som (mange af) de mennesker, der mest højlydt giver deres utilfredshed til kende over, at den humant aflivede og af løver spiste giraf, ikke blev fragtet tusinder af kilometer ned til Afrika og sluppet fri på savannen (hvor den var blevet dræbt på, helt bogstaveligt, bestialsk vis og ædt af løver), er de selvsamme mennesker, der mest højlydt giver deres utilfredshed til kende over, at slagtesvin transporteres nogle få hundrede kilometer ned i Tyskland.

For jo da: Det havde vel nok været humant at proppe den ind i en kasse, og sejle den (i mindst 3 uger) til Afrika, for at slippe den ud til en sten-sikker død som løvemad (ser man ironien?) – jagtet og flænset op i bugen, løbende flere kilometer med tarme og indvoldene hængende ud af det åbne sår for til sidst at falde om, og blive ædt af mens den stadig var i live.

Løver og giraffer lever ikke i harmoni med hinanden. De mødes ikke under rådsklippen for at hylde den ny kongesøn holdt op af en abe! Dyrene på savannen lever ikke et lykkeligt liv side om side. De taler ikke fredeligt sammen om tingene. Vågn op! Det er et eventyr! I den virkelige verden spiser løver giraffer og aber! De æder hinanden derude!

De søde små klappe-geder i Søndermarken ofre livet med jævne mellemrum til samme formål. Ligesom der jævnligt ryger en zebra, en søløve, en sæl, en kænguru, et marsvin, høns, duer, mus, en ko, en gris, et får – you name it.  Zoo giver publikum mulighed for at overvære det, når det sker. Det hedder “oplysning” og “undervisning”. Begge dele er desværre en mangelvare i dagens Danmark.

Vi nedslagter ikke vilde dyr i danske zoologiske haver. Vi afliver de fremavlede delvist domesticerede dyr, der ikke længere er plads til i deres flokke, og som ikke kan afsættes til andre ansvarlige zoo’s. Men måske mener denne Feel-good-horde, giraffen skulle have været sluppet løs i Frederiksberg Have?

I Afrika serveres der nedslagtede vilde giraffer som bøffer for danske turister. Vores aflivede overskuds-giraf kunne have været serveret for Københavns hjemløse som ragout, men i Danmark er den slags delikatesser forbeholdt løverne.

Det var en giraf, nogen havde fundet på at give et navn. Den blev slagtet, og den blev spist af løver. Den blev brugt som “oplysning”, “undervisning” og “dyrefoder” – Ikke som reklame eller indtægtskilde.

Længere er den ikke!

Du er velkommen til at dele dit synspunkt, selvom du er kritisk eller uenig med mig.


Den eneste betingelse er, at du accepterer at følge mine få enkle og fornuftige husregler.
Du kan finde reglerne her: [Reglerne er ikke skrevet endnu]


Alle kommentarer skal godkendes af en moderator, før de offentliggøres.

---

Feel free to share your point of view, even if you are critical or disagree with me.


The only condition is that you agree to follow my few simple and reasonable house rules.
You can find the rules here: [The rules has not been written yet]


All comments are subject to moderation before being published.

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield


Sponsorer

  • Cheap Green Reliable Web Hosting From HostGator.com
  • There’s Power in the Web! $5.99 Domains at GoDaddy.com